Personlighedsforskelle

UDFORDRINGER MED PERSONLIGHEDSFORSKELLE

Er du og din partner personlighedsmæssigt forskellige?

personlighedsforskelle

Oplever du gang på gang, at du og din partner bare er forskellige som mennesker? Så er der ikke noget unormalt i det. For man kan faktisk rigtig ofte blive tiltrukket af en modpol til et markant personlighedstræk. For eksempel at en indadvendt person finder sammen med en udadvendt eller en meget struktureret person finder sammen med en ustruktureret osv. Problemet er, at fordi man er forskellige kan forskellen i personligheden give forskellige konflikter senere hen, fordi man har svært ved at forstå hinanden. Og derfor er det noget som kræver en speciel opmærksomhed.

Men man kan selvfølgelig sagtens leve sammen i et parforhold, selvom man er forskellige. Og der vil jo altid være nogle forskelle i ens personligheder. Det handler bare om, at have de rigtige redskaber til at håndtere de personlighedsforskelle der er.

Der er også personlighedstræk, hvor det kan give udfordringer, hvis begge er meget det samme. For eksempel hvis begge parter er konfliktsky, for så vil små problemer vokse sig store over tid.

VIDENSKABELIG TEST

The big five personlighedstest

Big_five

Vi tager udgangspunkt i The Big Five personlighedsmodellen eller FemFaktorModellen som i videnskaben anses for at være den mest valide og pålidelige personlighedstest på markedet.

Som navnet angiver handler modellen om 5 store grundlæggende personlighedstræk:

– Neuroticisme / behov for stabilitet
– Udadvendthed – i mange personlighedsmodeller kaldet ekstroversion
– Åbenhed
– Venlighed / Imødekommenhed
– Samvittighedfuldhed

Nedenunder kan du læse lidt mere om de 5 overordnede personlighedstræk.

FORSTÅ HINANDEN

Hvad er gode personlighedstræk?

Personlighedstræk

Man kan ikke snakke om gode eller dårlige personlighedstræk, for det handler alt sammen om situationen. Der er altså ikke noget rigtigt og forkert. Det der kan være hensigtsmæssigt i nogle situationer, kan være uhensigtsmæssigt i andre.

I parforhold skal vi forstå, at vi ikke selv har ret i at tingene skal være, som vi selv ønsker det, for det er kun vores egen oplevelse.

Hvis en part er meget ryddelig kan man blive frustreret over en partner der ikke rydder op, og synes at det er bedst, at der er ryddet op. Men den mere rodende partner vil typisk synes, at man spilder en masse tid ved, at rydde ting frem og tilbage istedet for, at det hele tiden er fremme og klar, når man skal bruge det…og begge parter har ret i deres synspunkter.

Man bliver derfor nødt til, at have forståelse for hinandens personlighed og synspunkter, og så finde måder at håndtere forskellene på. Det har vi heldigvis en masse nudges, ideer og redskaber til at håndtere.

LÆS MERE

Lidt om de 5 personlighedstræk

IDEER

Nudges til personlighedsforskelle

TEST JER SELV

Man kan både tage nogle gratis for sjov test på nettet, og man kan tage en fuld certificeret personlighedstest, hvor der under de 5 overordnede personlighedstræk, er 4-5 underordnede træk, som fortæller endnu mere om personligheden.

På denne side er der links til, og du kan du læse mere om personlighedstests.