Kommunikation

Oplever du ofte at I taler forbi hinanden, ender i skænderier eller at en af jer trækker sig, når tingene bliver svære? Så er det højst sandsynligt udfordringer i jeres kommunikation.

Her kan du læse mere om hvad der typisk går galt, og hvad god kommunikation kan være. Du kan også finde ideer til nudges, som kan hjælpe jer til at skabe en bedre kommunikation og dermed et bedre parforhold.

Manden kommer lidt sent hjem, konen spørger (måske lidt kritisk) hvorfor han kommer så sent? Manden er træt* og bliver træt af, altid at skulle forsvare sig. Og han bliver træt af, at skulle køre i den samme problematik, og trækker sig derfor fra en potentiel konflikt ved, at gå ind på kontoret. Kvinden er også træt** og bliver nu endnu mere frustreret over, at manden ikke giver hende opmærksomhed, og går vredt ind på kontoret for at få en dybere forklaring, men det får nu manden til at gå ud i haven, i garagen eller tage hen i byggemarkedet. Ofte ender det med, at parret bliver gode venner igen, men mønsteret er der stadig og spøger i kulisserne.

Over tid skal der mindre og mindre ting til, at trigge en lignende adfærd, og begge parter føler, at de glider længere og længere fra hinanden. Man er dermed som par kommet ind i det negative mønster.

*og han føler at han har været ude at bidrage med at tjene penge til familien..
**og hun føler også at hun har været på job, handlet ind, hentet børn og er nu ved at lave maden også…

I 80% af alle parforhold er der typisk en opsøgende og en undvigende part i kommunikationen.

I heteroseksuelle forhold (og i ovenstående eksempel) er det oftest kvinden der er opsøgende og manden der er den undvigende, som måske endda trækker sig fysisk væk til arbejdet, kontoret eller toilettet.

Det der sker er, at parterne laver handlinger, som på det følelsesmæssige plan hos den anden part oversættes til: ‘Jeg elsker dig ikke.’

Den undvigende part laver en (i de fleste tilfælde ubevidst/betydningsløs) handling, som hos den opsøgende part leder til triggertanker, som giver anledning til:

Primærfølelser hos din opsøgende part som af at være afvist, betydningsløs, alene, uelsket

som leder til:
Sekundærfølelser hos den opsøgende part af eksempelvis: jalousi, vrede, raseri, angst, frustration…

Den opsøgende part spørger herefter (på en oftest ubevidst kritisk måde) ind til den anden part, som hos den undvigende part nu leder til triggertanker, som giver anledning til:

Primærfølelser af at være utilstrækkelig, skamfuld, overvældet, håbløs, uelsket

som leder til:
Sekundærfølelser af eksempelvis: irritation, frustration, vrede…

Sekundærfølelserne skaber oftest mere afstand.

Kan du genkende dig selv og din partner som enten den opsøgende eller den undvigende? Jo bedre I forstår hvad der sker indeni jeres partner i sådanne situationer, jo mere empati, medfølelse og kærlighed vil I føle. I kan også med fordel skrue op for kærlighedshandlinger i hverdagen, med henblik på at undgå at jeres partner let føler sig uelsket i forbindelse med konflikter, eller små dagligdags udfordringer som, at den ene kommer for sent hjem.

Det optimale er selvfølgelig, at man altid kommunikerer kærligt til hinanden, hvilket man oftest gør, når man er fyldt helt op på ens kærlighedssprog. Men i praksis vil der typisk opstå konflikter pga. manglende fokus, tid, energi eller viden om partnerens vigtigste kærlighedssprog. Derfor kan det være praktisk med en god og struktureret metode, når kan skal have løst en konflikt eller tale om noget som er svært i parforholdet.

En god kommunikationsform er ‘girafsprog’ også kaldet ‘ikke voldelig kommunikation’, som er en teknik til at håndtere konflikter, udviklet af psykologen Marshall Rosenberg.

I girafsprog tager du udgangspunkt i dig selv i stedet for din partner, så du kommunikerer på en ‘ikke så kritisk måde’ og derfor ikke optrapper konflikten.

Metoden består af 4 trin:

Trin 1: Objektivt observerede – Tag udgangspunkt i fakta og beskriv dem uden fortolkninger eller følelser.
Trin 2: Hvordan man føler – Udtryk hvad du følte i den givne situation.
Trin 3: Ens behov – Udtryk hvilket behov du har i forbindelse med situationen.
Trin 4: Anmodning om ændring – Kom med en anmodning om, at få dit behov dækket.

En anden anbefaling er at sidde tæt sammen og have fysisk kontakt, nærvær og øjenkontakt, når man skal snakke om konflikter.

Ifølge Gary Chapmans, i hans bog om vrede: ‘Anger: Taming a powerful emotion,’ så gemmer der sig bag en følelse af vrede et vigtigt formål. Vreden er der for at motivere os til at skabe en kærlig og positiv forandring.

Udfordringen ved vrede er, at den vrede følelse let kan få os til at gøre ting vi bagefter fortryder. Lige fra at skælde ud, starte et skænderi, kaste med ting eller i yderste konsekvens blive fysisk vred.

Derfor er det som regel altid en god idé at ‘tælle til 1000’ hvis man bliver vred, med det formål at adskille ‘følelsen af vrede’ fra ‘handlingen du vil gøre, og vente til senere med at finde ud af, hvad du vil gøre ved det bagvedliggende, som kalder på en positiv og kærlig forandring.

Husk at der er en klar sammenhæng mellem følelser, tanker og handlinger, og at du kan bryde en ond spiral ved at vælge at ‘lade tanker eller stærke følelser være’ (ikke give dem mere opmærksomhed), og gøre noget helt andet (handling).

Generelle råd til håndtering af svære følelser:

• Anerkend at følelsen er der, men vælg at ‘lade den være’ og ‘tæl til minimum 1000’
• Forstå at følelsen af vrede er normal
• Lav gerne en fysisk aktivitet, som at gå, løbe eller cykle
• Gør noget selvkærligt relateret til dit foretrukne kærlighedssprog
• Ret dit fokus ud imod omgivelserne, fremfor at dyrke dine tanker
• Vær opmærksom på at eksempelvis lavt blodsukker, alkohol, uhensigtsmæssig kost eller PMS også kan påvirke dig følelsesmæssigt

Nudge dig selv ud af svære følelser:

Skriv et kærligt kort til dig selv med gode ideer til, hvad lige præcis du kan gøre, (for både dig selv og dine omgivelsers skyld), når du oplever svære følelser som vrede eller jalousi.

Hvis det føles for svært alene så søg professionel hjælp:

Hvis du har store problemer med stærke følelser som vrede og jalousi, kan det være nødvendigt, at gå i terapi og få bearbejdet følelserne lidt dybere.