Hvad er nudging?
Grundlaget for vores arbejde
Nudging
Psykologen Daniel Kahnemann har beskrevet 2 systemer i hjernen, som mennesker håndterer informationer ud fra:
System 1
Er hurtigt, automatisk, påvirket meget af omgivelserne og mindre energikrævende.
Det er her vores vaner ligger.
System 2
Er langsomt, refleksivt, logisk og mere energikrævende.
Dette er vores rationelle del af hjernen.
Vi bruger 98% af tiden i system 1.
Specielt hvis vi bliver belastet tager det mindre energikrævende system 1 typisk over, hvilket forklarer, at vi glemmer ting, eller endda kan komme til at gøre ting, som strider mod vores logik. Eksempelvis spise kage når man er træt, selvom man ved, at man bliver mere dvask af kage og har besluttet, at det er uhensigtsmæssigt.
Vi kan også beslutte, at vi gerne vil anerkende vores partner mere. Men når dagligdagens pres sætter ind, vender vi ofte tilbage til gamle mønstre, hvor vi ikke fik sagt noget anerkendende.
Vi agerer altså meget udfra vaner, så hvis vi skal have hensigtsmæssige vaner, må vi have redskaber til at skabe dem. Det er her nudging kommer ind i billedet.
Nogen kalder nudging for et kærligt puf i den rigtige retning. Nudging er elementer der gør de gode valg lettere at tage, eller gør at man husker, at gøre de ting man ønsker at gøre mere af.
Vores fokus
Kærlighedsnudging
Vi fokuserer på at få mere kærlighed ind i parforholdet blandt andet via nudging, og derfor bruger vi ordet kærlighedsnudging. Så kærlighedsnudging dækker over alle de hjælpemidler vi kan tage i brug, for at at mindske udfordringer og konflikter og for at skabe mere kærlige og inspirerende parforhold.
Kærlighedsnudging relaterer sig meget til at få kærlighedens 5 sprog ind i parforholdet, men også til at bruge andre ting og teorier.
Anden inspiration
Gamification
Som mennesker bliver vi blandt andet drevet af at opbygge ting og konkurrere. Det udnytter spil industrien ved, at man opnår points, medaljer og konkurrer mod hinanden. Men man kan bruge de samme teorier til at gøre eksempelvis læring og udvikling mere spændende, eller bare at få det gjort. Dette kaldes i læringsverdenen for gamification, altså at gøre læring mere spilagtigt. Vi bruger elementer fra spilverdenen til at skabe udvikling, mere kærlighed eller løse konflikter i parforhold.
KÆRLIGHEDSNUDGING
Eksempler på kærlighedsnudging
GAMIFICATION
Eksempler på gamification
LÆR MERE